Så fik de det møde om finanspagten overstået. Det var da også på tide. Nu kan vi nemlig koncentrere os om, hvordan vi indretter de europæiske og internationale markeder, så vi undgår en krise á la 2008-krakket.
Finanspagten er ikke særligt vigtig. Den siger i bund og grund bare, at eurolandene nu skal til at føre en lidt mere homogen finanspolitik, og det havde man ligesom set komme. Hvis eurolandene ikke overholder aftalen får de dummebøder, hvis vi andre ikke overholder aftalerne sker der intet. Danmark har med finanspagten fået et gratis sæde ved finansforhandlingerne i EU. Godt så – Lad os tage det som udgangspunkt, for hvad der så kan gøres.
Der har på det seneste hersket den forsimplede tankegang, at der var to måder at komme ud af krisen på; der var den sydeuropæiske sparevej, kontraktiv finanspolitik, budgetkontrol; og der var den nordiske vækstvej, ekspansiv finanspolitik, bruge penge. Ingen ved hvad der er det rigtige lyder det, men én af vejene vil føre os ud af krisen. Glem det.
Økonomi er en væsentligt mere kompliceret størrelse. For det første er der gode ting ved begge de ovenstående veje: sparevejen kan føre til en stabilisering af renten, så man kan få styr på budgetterne og sætter staterne i stand til at gøre det stater gør: Regulere markederne og styre økonomien. Vækstvejen kan på den anden side sætte gang i hjulene, som det hedder på nydansk.
Men hvis vi virkelig vil undgå en gentagelse af 2008, så hjælper finanspolitik ikke. Man undgår ikke kriser ved, at staten bruger penge på en bestemt måde, man undgår kriser ved at omstrukturere økonomien. Flytte skatten hen på de arbejdsfrie indtægter, aktier, mursten, jord, ejerskab af andres arbejdskraft, privatisering af viden; altså spekulation, ved at sikre, at banker og investeringsfonde ikke kan have så meget magt over os andre, og ved at gøre økonomien mere lokal, så den ikke er så påvirkelig af udsving på verdenmarkedet. Det der kan produceres lokalt bør blive produceret lokalt.
Man har snakket lidt om en Tobin skat, men der er så mange flere ting man kan gøre. I England overvejer de at splitte banksektoren op efter amerikansk forbillede, og der er mange andre instrumenter, helt sikkert også instrumenter, der endnu ikke er blevet tænkt på, som man kan bruge for at sætte markederne under kontrol; demokratisk kontrol.
Nu er der blevet tid tilovers til at diskutere grundlæggende ændringer af markederne, og specielt hvis socialisternes præsidentkandidat vinder i Frankrig kan de europæiske politikere gøre noget ved det. Hvis de tør.
Filed under: Politik Tagged: | Økonomi, Økonomisk Krise, EU, Finanspagt, Kapitalisme
