Økonomer skaber falsk tryghed

I valgkampen er vi blevet bombarderet med tal. S-SF ville f.eks hale 10,9 mia. kr. ind på “Fremrykket pensionsbeskatning mv.” og 7,4 mia. på “Yderligere arbejdsmarkedstiltag” (detaljer kan læses i “FairLøsning 2020 – Sammen om Danmark). Og det kan virke som nogle gode tiltag, men i virkeligheden er der ingen der tror på, at der vil komme præcis 4,8 mia ind på “Hurtigere og bedre uddannelse”.
Når politikerne i valgkampen kom med deres respektive forslag, om de så hed “FairLøsning” eller “Genopretningspakke”, så kunne de ikke tillade sig, bare at sige at planerne nok skulle vise sig at være realistiske, for så ville den anden “blok” straks komme løbende og sige, at det helt sikkert var underfinansieret – Og komme løbende, det gjorde de nu alligevel.
Politikerne blev nødt til at sætte præcise milliarder af til deres forskellige tiltag for ikke at virke utroværdige, selvom det må anses for dybt utroværdigt, for ikke at sige vildt uinterresant, at foregive at kunne forudse fremtiden så præcist. Jeg mener; der var jo ligesom ingen der forudså finanskrisen, vel?

Forkert fokus
I den valgkamp, der lige er overstået har der været et altoverskyggende fokus – Finansiering. Det evige spørgsmål har været “Er det fuldt finansieret?”, og ikke “Hvad vil I prioritere højst?”.
Hvis politikerne fra rød blok ville slå dem fra blå blok i hovedet sagde de “Topskattelettelser er ikke finansielt holdbare pt.” i stedet for at spørge hvordan man moralsk forsvarede et sådant tiltag. Og omvendt, hvis politikere fra blå blok ville slå de røde sagde de “S-SF har aldrig været gode til matematik” i stedet for at forklare hvorfor det vil være til gavn for den almindelige dansker, at efterlønnen bliver droppet.
Og selvfølgelig har der været konkrete forslag – Et stort emne var f.eks. det fantastisk visionære forslag, der fuldstændigt, helt og holdent kan ændre måden vi er danskere på; en betalingsring omkring København. Men kritikken gik gang på gang på finansiering. Og når det handler om økonomiske tiltag ude i fremtiden så er der en usikkerhed, der gør det useriøst udelukkende at diskutere på økonomi.
Det slog mig også, at den politiker jeg oplevede som den, der førte valgkamp på den bedste måde var Simon Høeg Jensen, en totalt ukendt ung gut fra Kristendemokraterne, der var til paneldebat på min skole. Han startede med at komme med en masse konkrete forslag, og jeg tænkte, at det virkede til at blive en god debat. Men så sloges de store mod hinanden, og Simon blev ikke spurgt ind til hans finansiering eller noget som helst overhovedet.
Politikere har indset, at man ikke får meget opbakning og medvind på cykelstierne ved at sige, at man nok, formentlig får noget i omegnen af så og så mange milliarder hjem – Vælgerne vil have klare svar (tror politikerne). Og det lyder da også flot når man kan sige 15,7. Men det er bare frygtelig uholdbart.

Omløb
Hvis ikke man kan forudsige hvad der sker i fremtiden – og det kan man af gode grunde ikke – så burde man simpelt hen ikke komme med sådanne ufaglige udtalelser, og jeg kan slet ikke se, hvordan økonomerne får sig selv til det.
Det vigtige er ikke, og man får et overskud på 19,2 eller 19,9 milliarder i 2014; det vigtige er, at der er et ordentligt omløb af penge i statskassen, sådan at vi kan komme ud af krisen uden alt for mange mistede arbejdspladser, og dér kan økonomerne virkelig hjælpe. Ikke ved at lave dumme præciseringer.
Og jeg er også bange på politikernes vegne for, at de om en 2-3 års tid vil blive hængt op på deres mange tal. Hvis f.eks den nye regering får lovet et overskud på 2,7 milliarder, og det så bliver på 1,1 milliard. Det bliver da ikke sjovt for dem.
Alt i alt, så burde politikerne få omløb nok i hovedet til at se, at der skal være et bæredygtigt omløb i pengekassen, i stedet for at love tal, som de senere bliver holdt op på, fordi de viste sig ikke helt at passe.

Den nye regering
Nu er en meget lang valgkamp så ovre, og der kommer formentlig til at
gå et stykke tid, før man igen skal ud og slåsse om vœlgernes gunst
igen. I valgkampen hørte jeg en journalist spørge en politiker, hvor
vedkommende nu havde dét tal fra. Hvad fanden er det for et spørgsmål?
Nu håber jeg at A-BØF flertallet vil lave om på praksis og begynde at
bruge økonomer som de skal bruges. Jeg håber at Helle Thorning vil
vokse til statsm/k-størrelse og sige, at nu finder vi et flertal, og så
gør vi sådan her -basta! Jeg håber på at se noget handlekraft.
Naturligvis ønsker jeg ikke at der bare skal bruges løs af
statskassen; økonomien skal vœre i orden og med sikkerhedsmargen. Men
der skal vœrnes om økonomernes faglighed!